Sociale projekter


I Amager Rotary tager vi socialt ansvar. Det betyder at vi gennemfører forskellige projekter der hjælper udsatte familier og mennesker i nød – lokalt og globalt.

Som medlem af Amager Rotary er du selv med til at bestemme hvilke sociale og velgørenheds projekter vi skal gennemføre og støtte.

Her er eksempler på nogle af de seneste sociale projekter Amager Rotary har været involveret i:

SHELTERBOKSE TIL JORDSKÆLVSOFRE

I februar 2023 opstod der et kæmpe behov for akut hjælp til de tusinder der har mistet deres hjem efter jordskælvene i Syrien og Tyrkiet.

En ShelterBox kan i den situation gøre en afgørende forskel for de mange familier der står uden tag over hovedet. En ShelterBox indeholder de allermest basale livsfornødenheder i form af telt, tæpper, værktøj, kogegrej, mm.

Amager Rotary har sendt to ShelterBoxe afsted til jordskælvsofrene i Syrien og Tyrkiet.

JULEFEST FOR UKRAINSKE FLYGTNINGE

Smilende var store og julestjernerne glimtede i øjnene på omkring 100 børn og voksne ukrainske flygtninge. De var inviteret af Amager Rotary til en eftermiddag med festlig julehygge i decemberr 2022 i Københavns Kommunes Indkvartering for ukrainske flygtninge på Amager

Med hjælp fra de mange frivillige fra Amager Rotary, der også serverede gløgg og æbleskiver, gik deltagerne i gang med at lave flotte hjerter, stjerner, guirlander og andet fantasifuldt julepynt.

Amager Rotary havde også medbragt gaver til brug i flygtningenes fællesrum. Gaverne bestod blandt andet af tv-skærme, højtalere, computerspil, minibilliard, bordfodbold samt legetøj og spil.

Allermest glæde vakte selveste julemanden. Han kom ridende på sit rensdyr for at dele godteposer ud til alle deltagerne. En sjov og rørende afslutning på en eftermiddag hvor alle havde mulighed for – en stund – at være aktive, glade og nyde julens budskab om fred og venskab.

ØNSKETRÆET

Hvert år i december sørger Amager Rotary for at opstilling og organisering af Ønsketræet i indkøbscenteret Fields på Amager.

Ønsketræet er et juletræ hvorpå der hænger ønskesedler. På hver seddel er anført et barns alder, køn og gaveønske. Kunderne i Fields kan så tage en seddel og købe den ønskede gave som afleveres hos Fields informationsdisk sammen med sedlen.

Alle børnenes gaveønsker er formidlet af foreningen Barnets Glæde der støtter udsatte børn på Amager. Derudover er der ønsker fra børn formidlet af Foreningen af Grønlandske Børn i Danmark og Mødrehjælpen på Amager.

Det er også disse foreninger der sørger for at gaverne kommer frem til de børn der har ønsket dem. For mange af børnene er det den eneste – eller måske den bedste – julegave de får.

I alt er der omkring 350 børn der bliver glade for at få en julegave hvert år, takket være Amager Rotarys Ønsketræ.

TRANSFORMERE TIL UKRAINE

Sammen med med en række danske Rotary klubber og virksomheder bidrog Amager Rotary til at sende tre store generatorer til Ukraine i 2022.

Generatorerne er leveret til forskellige lokationer i Ukraine og er installeret i forbindelse med lokale hospitaler samt et varmeværk der kan forsyne ca. 100.000 beboer.

DIGER I INDIEN

I 2021 har Amager Rotary, sammen med vores søsterklubber på Amager, bidraget til bygning af tre dæmninger i det sydlige Indien.

Dæmningerne har afgørende betydning for at landbrugsjorden, som 25.000 mennesker er afhængig af. Digerne bidrager til at landbrugsjorden ikke tørre ud eller blive oversvømmet. Desuden har dæmningerne forbedret den lokale vandkvalitet. Det betyder bl.a. at tandhygiejnen blandt områdets børn er forbedret betydeligt.

Dæmningerne er opført hurtigt og effektivt ved hjælp af lokale materialer og arbejdskraft. Udover de fem klubber fra Amager har bl.a. Bangalore Rotary Club i Indien og Hollis Brookline Rotary Club i USA bidraget til at gennemføre projektet.

Takket være Rotarys unikke internationale funding system har to Rotary distrikter i Indien og USA samt Rotarys International Matching Grant Fond bidraget til at fordoble klubbernes bidrag. Det betyder at det samlede budget til opførelse af de tre dæmninger nåede op på 52.500 USD.

Et fantastisk eksempel på, at at små bidrag og samarbejde mellem Rotary klubber på tværs af verdensdele og landegrænser, kan gøre en kæmpe forskel for tusindvis af mennesker.

RENT VAND I LIBANON

I 2017 indgik Amager Rotary et samarbejde med en Rotary Klub i Libanon. Samarbejdet havde til formål at skaffe rent drikkevand til hundredvis af folkeskoler i Libanon.

Takket være gensidig tillid, en stor indsats og et forbilledligt samarbejde på tværs af landegrænser, samt støtte fra Rotarys International Matching Grant Fond, lykkedes det at installere vandrensningsanlæg på alle skolerne, så de tusindvis af skolebørn blev i stand til at få rent drikkevand i glassene.